Flæskesteg

Den klassiske flæskesteg - præcis som mormor lavede den. Her finder du en klassisk opskrift på, hvordan du laver en helt perfekt flæskesteg med sprøde svær. Og så er spørgsmålet jo bare, hvordan den skal serveres. Traditionelt? Moderne? Fusion? I en burger? Det er heldigvis op til dig. God fornøjelse.

  • 120
    Minutter

  • Personer

  • del
Se på nemlig.com

Det skal du bruge

  • 1-2½ kg flæskesteg uden ben
  • 1-2½ spsk groft salt
  • Energifordeling og – indhold pr. person

Sådan gør du

  • Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - undgå at ridse i selve kødet. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene.

  • Hæld vand i bradepanden så bunden er dækket eller kom stanniol i bunden af bradepanden. Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen for at få sværen til at ligge helt vandret. Sæt bradepanden med stegen midt i en kold ovn.

  • Tænd ovnen på 200 grader og lad stegen stå i 75-90 minutter.

  • Du får det bedste resultat med saftigt kød og sprødt svær ved at bruge stegetermometer. Stik et stegetermometer ind midt i kødet, inden stegen stilles i ovnen. Mærk fx med en gaffel, om sværen er sprød, når centrumtemperaturen er 50 grader.

  • Hvis sværen er sprød: Fortsæt stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 62-65 grader.

  • Hvis sværen ikke er sprød: Skru ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 60-62 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk.

  • Tips

    • Det er en god idé at bruge et stegetermometer, da stegetiden kan variere meget fra ovn til ovn. Følg den anbefalede centrumtemperatur som står i opskriften her, og ikke den, som eventuelt er anbefalet på dit stegetermometer. Ved en centrumtemperatur mellem 62-65 grader er kødet både saftigt og mørt.
    • Du kan komme 5 dl vand i bunden af bradepanden hvis du vil have sauce.
    • Ved centrumtemperatur på 62 grader er kødet rosa, ved 65 grader er det let rosa og ved 68-70 grader er kødet gennemstegt.
    • Hvis kødet er mere end 65 grader, vil det nemt blive tørt.
    • Vil du have flere fif? Find guide til den perfekte flæskesteg.