Asian-style minutkoteletter med sprød salat og soja-sesamdressing

Lad soja-sesamdressing og asian-style minutkoteletter tage dig med på en fantastisk smagsoplevelse - der er kun 30 minutter til den endelige destination. God fornøjelse.

  • 30
    Minutter
  • 4
    Personer

  • del
Se på nemlig.com

Det skal du bruge

  • Asian-style minutkoteletter
  • 4 minutkoteletter, ca. 1½ cm tykke
  • 4 spsk havregryn
  • 2 spsk rismel eller hvedemel
  • Salt og peber
  • 2 spsk smagsneutral olie, fx rapsolie
  • Soja-sesamdressing
  • ½ dl vand
  • ½ dl sukker
  • 2 spsk eddike, fx æbleeddike
  • ½ dl soja
  • 2 spsk fishsauce
  • 2 stjerneanis
  • 1 lille, tørret rød chili
  • 3 spsk sesamfrø
  • Salat af rodfrugter
  • 2 gulerødder
  • 2 persillerødder
  • ½ knoldselleri
  • Tilbehør
  • 4 dl ris
  • Evt. koriander
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2755
    Energi (kcal): 670
    Protein (E%): 21
    Fedt (E%): 20
    Kulhydrater (E%): 59
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Kog ris som anvist på pakken.

  • Kog vand, sukker, eddike, soja, fishsauce, stjerneanis og chili i 3-5 minutter til en tæt dressing. Tag gryden af varmen.

  • Skræl rodfrugter og skær i helt fine skiver - brug evt. et mandolinjern. Fjern stjerneanis og chili fra dressningen og vend sesam i. Vend rodfrugterne i dressingen og smag til med salt og peber.

  • Kom havregryn og mel i en foodprocessor og kør til fint mel. Kom melet i en skål med salt og peber.

  • Skær minutkoteletter over på midten. Vend dem i melet, så kødet er helt dækket.

  • Varm olie på en pande ved god varme. Det skal være så varmt, at olien siger ’lyde’, når du putter noget på panden. Brun koteletterne, ca. 2 minutter på hver side. Skru ned til middel varme og steg koteletterne ca. 1½ minut på hver side.

  • Server koteletter med salat og ris. Og eventuelt skyllet og hakket koriander.

  • Tips

    • Hvis dine koteletter er 2 cm tykke, skal de have ca. 2 minutter på hver side efter de er blevet brunet, hvis du netop vil have dem gennemstegte.
    • Hvis du ikke har en foodprocessor, kan du erstatte havregryn med ris- eller hvedemel.
    • Rismelen gør paneringen mere sprød.