Boller i karry

Boller i karry  med et lille tvist af æble og perlebyg - en opskrift der vil gøre din mormor stolt. Så få du bare inviteret hende hjem på en lækker gang mad - så kan hun jo altid hjælpe med opvasken. Quid pro quo.

  • 60
    Minutter
  • 4
    Personer

  • del
Se på shobr.com

Det skal du bruge

  • 500 g hakket grisekød, 3-7% fedt
  • 2 skiver brød uden skorpe
  • 1½ dl mælk
  • ½ tsk fint salt
  • Peber
  • 2 æg
  • 5 laurbærblade
  • Karrysovs
  • 2 løg, ca. 200 g
  • 1 fed hvidløg
  • 2 æbler, ca. 250 g
  • 10 g smør
  • 3-4 spsk karry
  • 1 tsk stødt ingefær
  • 1 tsk stødt eller tørret chili
  • 2 spsk hvedemel
  • 1 liter sigtet kogevand fra bollerne
  • 1 citron, usprøjtet
  • ½ dl fløde 38%
  • evt. lidt honning
  • Perlebyg
  • 3 dl perlebyg, ca. 240 g
  • Tilbehør
  • Evt. ½ bundt mynte
  • Energifordeling og – indhold pr. person
  • Energi (kJ): 2590
    Energi (kcal): 620
    Protein (E%): 25
    Fedt (E%): 27
    Kulhydrater (E%): 48
    Alkohol (E%): 0

Sådan gør du

  • Skær brød ud i mindre tern. Kom det i en skål med mælk og lad det trække i 10-15 minutter.

  • Kom kødet i en skål og med salt, peber, æg, det udblødte brød og mælk. Rør til en lind fars. Juster evt. konsistensen med lidt mel.

  • Pil løg og hvidløg, hak det fint. Skyl æbler og skær i kvarte. Fjern kærnehuset og skær i små tern.

  • Tilbage til bollerne: Sæt en gryde med vand, salt og laurbærblade til at koge. Skru ned til lavt blus, når vandet koger. Form boller af farsen med en spiseske og kog dem i ca. 12 minutter, til de er gennemkogte.

  • Tag bollerne op og læg dem i et fad med lidt film henover, så de holder sig varme. Husk at gemme 1 liter af kogevandet til sovsen.

  • Kog perlebyg som anvist på pakken.

  • Varm smør i en gryde til det begynder at bruse. Steg løg og hvidløg 1-2 minutter, til de bliver klare. Tilsæt halvdelen af æblerne og sammen med karry, ingefær, chili og mel og lad det hele stege 1-2 minutter, til krydderierne bliver lidt brændte og melet suger smør (så jævner det nemlig).

  • Tilsæt sigtet kogevand fra bollerne, bring i kog og lad det koge i 10-15 minutter, til løg og æbler er møre.

  • Skyl og riv citron. Pres saften. Skyl mynte og pluk bladene af.

  • Tilsæt fløde og lad sovsen koge yderligere 2 minutter. Tag gryden af varmen og blend til en glat og jævn sovs (brug en stavblender, eller lad en almindelig blender klare opgaven).

  • Kom sovsen tilbage i gryden og smag til med fintrevet citronskal og –saft, salt, peber og evt. lidt honning, alt efter hvor meget sødme der er i æblerne.

  • Kom bollerne i sovsen og varm dem igennem. Tilsæt æbletern et øjeblik og server med kogte perlebyg og mynte.

  • Tips

    • Du kan også servere ris til retten, i stedet for perlebyg.